Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Camilla Kampmann

Landbruget, Europa, Klimakrisen og Biodiversite

– svar på Faktatjek: Radikale flytter CO2 udenlands ved at fjerne marker i Politikken den 21 maj 2019


Skrevet af Camilla Kampmann og Henrik Bertelsen


Henrik Bertelsen og Camilla Kampmann er begge mangeårige medlemmer af Radikale Venstre. Henrik er hovedbestyrelsesmedlem i både radikale og Landbrug & Fødevarer. Camilla er opstillet til både EU Parlamentet og Folketinget og direktør for sit eget selskab Circular Strategy, som hjælper europæiske virksomheder sænke deres ressourceforbrug. Henrik og Camilla repræsenterer henholdsvis land og by, og har igennem mange års samtale forsøgt at mindske afstanden mellem by og land. Senest har de diskuteret Landbrug, EU-landbrugsstøtte, klima- og biodiversitets-krisen. Her er summeringen af deres samtale:


Vores klode bliver varmere og biodiversiteten falder – vi må ændre noget nu!


Vi bruger kloden hårdt - ca. 50% af de værdier vi skaber hvert år kommer fra naturen, og kloden bliver varmere med katastrofale følger. Så hvis vi ødelægger den rigdom, som naturen giver, bliver fremtiden for vores børn helt anderledes hård, naturen og biodiversiteten vil fortsat være i tilbagegang, landbrugsområder vil blive umulige at dyrke, og det vil blive svært at bo mange af de steder, hvor der nu bor mennesker.


Over hele kloden uddør dyre- og plantearter i et foruroligende tempo. Dermed mister vi vigtige økosystemer, ødelægger fødekæderne og risikerer at fjerne lige den plante, som indeholder fremtidens vigtigste medicin. Hver dag forsvinder et antal plante- og dyrearter fra jordens overflade. Vi ved ikke hvor mange, men vi ved, at arterne udryddes mellem 100 og 1000 gange hurtigere end naturligt. Og vi ved, at op mod en fjerdedel af EU’s pattedyr, padder, krybdyr, fugle og sommerfugle er truede. I Danmark er mere end 340 arter uddøde siden 1850.


Men verdens efterspørgsel efter fødevarer og især kød stiger. Det påvirker klimaet når vi producerer fødevarer, ikke mindst når det gælder kødproduktion. Samtidig beslaglægger landbrug og fødevareproduktion jo helt naturligt jordarealer, og levner derfor naturen mindre plads. Samtidig er det en kendsgerning at en rig naturs store problem er mangel på plads.


Forskere i USA har målt det højeste niveau af CO2 i atmosfæren nogensinde. Det oplyser Mauna Loa Observatoriet. Observatoriet på Hawaii har siden 1950'erne registreret den løbende CO2-udvikling. Der er målt en koncentrationen af CO2 i atmosfæren på 415,26 milliontedele (ppm). Det er første gang nogensinde, at der er målt et dagligt niveau over 415 ppm. Sidste gang atmosfæren har haft så høj en CO2-koncentration menes at være mere end tre millioner år siden. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren måles ofte i ppm - på dansk: milliontedele. Antallet fortæller således, hvor mange af én million molekyler i atmosfæren, som er CO2.Verdens lande indgik i 2015 en klimaaftale på et topmøde i Paris. Her nåede man til enighed om et overordnet mål om at holde den globale temperaturstigning "et godt stykke under" to grader i forhold til før den industrielle tid. Der var desuden enighed om at stræbe efter at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. De sidste fire år har været de varmeste år, der nogensinde er målt. Den globale opvarmning ventes at ramme 1,5 grader mellem 2030 og 2052, hvis den fortsætter med den nuværende fart. I 2017 var det årlige gennemsnit af koncentrationen af CO2 i atmosfæren på 405,5 ppm. I 2016 var tallet 403,3 ppm, og i 2015 var det 400,1 ppm.


Derfor er vi nødt til at gøre tingene klogere og anderledes!


Derfor skal der sættes massivt ind på forskning i at gøre fødevareproduktionen så klimaeffektiv som muligt. Idet transport og fødevareproduktion har det største CO2 tryk i Danmark. Vi har de sidste mange år fokuseret meget på forurening med næringsstoffer, og vi er nået rigtig langt. Hvis vi satsede tilsvarende med forskning og indsats på klimaområdet, kan vi også her nå langt, men det har vi desværre i stort omfang forsømt! Al forskning og udvikling indenfor fødevareproduktion og landbrug må derfor fremover indeholde en vurdering af klimapåvirkningen. 


Ligeledes er naturen og biodiversiteten under pres og på mange områder i tilbagegang I Danmark. Den tilbagegang har vi ved at tilslutte os FN’s biodiversitetskonvention forpligtet os til at stoppe. Desværre går det stadig den forkerte vej. Også her gør vi alt for lidt - alt for sent og alt for ufokuseret. 


Naturindsatsen skal selvfølgelig have fokus på en rigere natur i de egentlige naturområder. Langt mere skal overlades til urørt og selvforvaltende natur med naturlige dynamikker. På dette område er staten en af de helt store spillere. Staten ejer mange naturarealer og rigtig meget skov. Tilgangen til “driften” på statens arealer har heldigvis - og naturligvis - ændret sig over årene. Det ændrer dog ikke ved at mange offentligt ejede arealer bliver forvaltet med økonomisk udkomme for øje. Arealer udlejes til landbrugsdrift og langt de fleste skove bliver drevet med skovhugst for øje. Det er stadig minimalt hvor store offentlige arealer, der har et fokuseret mål om at forbedre biodiversiteten. Enten ved at de lades helt urørte eller at de afgræsses eller bliver udlejet på betingelser, der har et nøjagtigt og entydigt formål om at det skal gavne biodiversiteten. Derfor mener vi at staten naturligvis, som den absolut største jordbesidder, skal spændes meget mere for vognen for en rigere og mere mangfoldig natur i Danmark. 


Men da naturen kræver plads, og landbruget optager 62% af Danmarks areal, skal natur og biodiversitet også tænkes sammen med landbrugsproduktionen. Dette kan naturligvis gøres via lovgivning og krav, men også ved hjælp af tilskudsordninger og positive incitamenter, hvor man tilskynder landmænd til at levne mere plads til naturens udfoldelse. 


Støtteordningerne på landbrugsområdet og de tilhørende regler på området har afgørende betydning for, hvordan landbrugslandet ser ud og hvordan landmænd agerer. Derfor skal klima og natur tænkes mere ind i den måde støtten fra EU til landbrug fordeles på! Og da den fælles europæiske landbrugspolitik netop nu er til revision og diskussion, er det lige nu et oplagt tidspunkt at indtænke disse ting. 


Der skal indføres en række grundbetingelser på klima- og naturområdet for at modtage landbrugsstøtte via det man kalder søjle 1 - altså den arealbaserede støtte som også kaldes hektar støtten. Denne blev jo oprindeligt fulgt af et krav om, at der blev dyrket en afgrøde på arealet. Dette blev dog ændret for nogle år siden. Nu er der et såkaldt aktivitetskrav fulgt af nogle såkaldt grønne krav, som skulle gavne naturen. Dette har dog ikke haft nogen synderlig positiv virkning på naturindholdet i landbrugslandet. Der har jo altid været en række krav og betingelser der skal opfyldes for at modtage hektar støtte, og vi finder det helt oplagt at dreje disse betingelser i retning af natur og klima krav.


Derudover skal flere midler flyttes til søjle 2, også kaldet landdistriktsprogrammet, hvor mere målrettede tilskudsordninger på miljø, klima og natur skal tilgodeses i langt højere grad. Søjle 2 midlerne går til mange ting som økologi tilskud, pleje af natur arealer, miljø tiltag og andre gode ting. Disse ting skal naturligvis fortsætte, men samtidig skal der afsættes flere midler til lavbundsprojekter og lignende tiltag. Derfor skal der tilføres flere midler til dette område. Ordningerne i søjle 2 er helt frivillige for landmænd at søge, og udbredelsen reguleres ret enkelt ved at skrue på de økonomiske incitamenter. 


Der er helt oplagte steder at sætte effektivt ind: 


- Udtagning af kulstofholdige jorder med mindst 12% organisk kulstof - de såkaldt organogene jorder - er et helt oplagt sted at starte. Her kan man få både klima, miljø og natureffekt på én gang. Samtidig er mange af disse jorder ikke særlig produktive, så tabet i produktion er relativt begrænset. Problemet med disse jorder er, at de ved dyrkning frigiver store mængder CO2. Ved at genskabe naturlige vandstandsforhold, ved ophør af dræning og almindelig dyrkning, samt ophør med tilførsel af gødning, vender man den proces og begynder at binde store mængder CO2. Samtidig kan man begrænse udvaskning af kvælstof, samt genskabe tidligere naturområder som f.eks højmoser. Generelt vil ophør af dræning genskabe vådområder og derved levesteder for mange dyr og planter som den omfattende dræning har fjernet. Det vil også være med til at sikre vores grundvand. 


- Der er behov for et fundamentalt eftersyn af reglerne i EU’s støttesystem. Det er jo grotesk, at de der overlader jord til natur og lader fuglene synge mister støtten, mens de der dyrker intensivt beholder deres støtte. Og dette i en verden der efterspørger mere natur! Selvom reglerne for at modtage hektarstøtte gennem årene på flere områder er ændret til det bedre - men også til det værre, er de en konkret stor barriere for et øget naturindhold i - og i kanten af - det dyrkede land. Reglerne er samtidig komplekse og uoverskuelige for den enkelte landmand, hvorfor mange vælger at lade være. Så kommer man ikke galt af sted. Vi er derfor helt enige i, at det danske forslag om en “bruttoareal model “ er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Der er flere varianter af en model i spil, men grundlæggende går modellen ud på, at hektar støtten bredes ud på landmandens arealer. Og så længe han ejer arealerne og ikke bygger eller lign på dem, får landmanden den støtte han plejer. Derved bliver tingene voldsomt meget enklere, og man kan med sindsro grave en sø, plante en skov, lade fuglene synge over arealet, lade drænet stoppe til eller dyrke det som man plejer. Alt sammen uden risiko for at komme i klemme i et rigidt og uoverskueligt regeltyranni. Det vil være et kæmpe paradigmeskifte, at man rent faktisk også modtager støtte for det man overlader til naturen og ikke kun det man dyrker. Dette vil utvivlsomt bevirke, at mange arealer vil blive ladt uopdyrkede, såsom ukurante kiler og hjørner i marker, våde lavninger og mange andre steder, hvor dyrkningen i bund og grund ikke er rentabel, men nærmest kun opretholdes for at sikre at man får hektarstøtten. 


- Vi bakker op om forslaget fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening om den multifunktionelle jordfordeling. Og vi anbefaler, at der som udgangspunkt afsættes 1 mia. kr. til området på finansloven. Multifunktionel jordfordeling er et rigtig godt tiltag, der som navnet indikerer har mange gode effekter. Man vil bl.a kunne opnå både klima, miljø og natur effekter, beskyttelse af grundvand og sikring mod oversvømmelser. Samtidig vil omfordelingen af jord mellem landmænd af jord med forskellig dyrkningsmæssige værdi, til landmænd med forskellige interesser kunne gavne landmænds økonomi. Man får samlet de dyrkningsegnede jorder hos landmænd der vil dyrke dem, og man får en forbedret arrondering omkring ejendommene, hvilket er en stor dyrkningsmæssige og økonomisk fordel. Samtidig med får man fjernet en del transport og traktorkørsel på vejene og gennem lokalsamfund. Og man kan udtage de mindre dyrkningsegnede jorder og overdrage disse til andre landmænd, der har andre interesser og måske gerne vil afgræsse naturarealer.


Ovenstående vil ændre Danmarks udseende betragtelig, da Danmark igen vil have plads til den vilde natur. Faktisk skrev 193 lande - heriblandt Danmark - i 2010 under på FN’s 20 biodiversitets mål om senest i 2020 at stoppe tilbagegangen i biodiversitet. 


Biodiversitetskonventionens tre ben er: 


1) bevarelse af den biologiske mangfoldighed på gen, arts- og økosystemniveau,


2) bæredygtig udnyttelse af resurserne og


3) ligelig udbyttedeling ved udnyttelsen af de genetiske resurser. 


Konventionen fungerer som en overordnet rammekonvention, der udstikker forpligtende retningslinjer til medlemslandene.


Delmål 3 siger følgende: 


“Incitamenter og støtteordninger, som er skadelige for biodiversitet er elimineret, udfaset eller omdannet med henblik på at minimere eller undgå negative effekter. Positive incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet er udviklet og anvendt” 


Desværre må vi konstatere, at mange regler og ordninger på landbrugsstøtte området er i klar modstrid med dette. Vi forventer at et kommende Folketing og EU-parlament vil arbejde for at bringe reglerne i overensstemmelse med vores forpligtelser og de indgåede aftaler inden 2020. 


Selvom danskerne ligger i verdenstoppen, når det kommer til grøn teknologi, så bliver dette mere end udlignet af vores stadigt stigende forbrug. Levede alle på kloden på samme måde som os her i Danmark, skulle vi have ikke mindre end 4,5 jordkloder til at forsyne os med landbrugsvarer og naturressourcer.


Så ja, vi har et stort arbejde foran os, som skal gøres inden for de næste 10 år, for at vi kan overholde målene i Paris aftalen, men vi er meget optimistisk med hensyn til Europa, EU og hvad vi sammen kan udrette.